Hvad er et skadedyr, og hvilke skadedyr findes der?
I Danmark bruger vi betegnelsen, skadedyr, til at benævne dyr, der enten ødelægger ejendomme og/eller er til gene og fare for mennesker. Det er dog værd at bemærke, at der er tale om forskellige grader af alvorlighed alt afhængig af, hvilket skadedyr der er tale om i den enkelte situation. Der findes med andre ord både arter, som er alvorlige, og arter, der er mere eller mindre harmløse. Fælles for dem er dog, at de som minimum er til gene for mennesker og herunder særligt private boligejere. Følgende er en oversigt over de mest almindelige (både harmløse og alvorlige) skadedyr i Danmark:
Nogen skadedyr er også vigtige nyttedyr, og derfor foretages skadedyrsbekæmpelse i Danmark med omtanke for både dyr, miljø og mennesker.
Hvad tiltrækker skadedyr, og hvorfor får man dem? Det er meget forskelligt, hvorfor de respektive skadedyr finder vej til vores hjem, og hvad de foretager sig, mens de er der. En god tommelfingerregel er dog – både for erhvervsdrivende og private boligejere – at holde sine omgivelser rene både indendørs og udendørs. Det gælder også fx at sørge for, at man opbevarer sin mad i tætte beholdere, ikke har for tæt beplantning og ikke har beskidt tøj liggende rundt omkring i huset. Isolation er generelt en god ting at hæfte sig ved, hvis man vil undgå rotter i hjemmet, da også fugtige områder kan tiltrække skadedyr. Derudover bør du også skille dig af med fx klatreplanter og andet, der kan lede fx rotter op ad din facade og ind på loftet.
Hvor kommer skadedyr fra? Det er i takt med menneskets udvikling og effektivisering af landbruget, at skadedyrene for alvor begynder at formere sig og blive til det problem, vi kender dem som i dag. Da mennesket begynder at plante afgrøder, lavede vi med andre ord også et stort ædegilde for de dyr, der tidligere levede spredt rundt i den vilde natur. Nu havde de et samlingssted, der ledte til, at de formerede som aldrig før. I dag kommer nye arter til Danmark gennem den globale infrastruktur, hvor de fx kan bo i alt fra fødevareleveringer, møbler og brevkuverter.
Hvilke skadedyr er mest skadelige for boliger? Når man taler om skadedyr, tænker de fleste helt automatisk på rotter – og det er der en god grund til. Rotter er blandt de mest skadelige dyr, du kan have i og omkring din bolig. Det skyldes ikke alene, at rotter gnaver sig igennem kloaker og ventilationsrør, men særligt at rotter kan være bærere af smitsomme og utroligt farlige sygdomme for mennesker. Det kan være alt fra borrelia og bændelorme til farlige parasitter. Hvis du mistænker, at du har rotter omkring dit hjem, skal du derfor reagere med det samme.
|
Hvorfor er rotter skadedyr?
Rotter er som nævnt en af de – hvis ikke det – værste skadedyr, fordi de udgør en så reel risiko for menneskets helbred og naturligvis også ens bolig. Rotter ødelægger årligt inventar, rørledninger, elinstallationer, isolering og kloakrør for millioner af kroner. Derudover kan rotter som nævnt være bærere af omkring 55 utroligt farlige og smitsomme sygdomme, der i værste tilfælde kan være livstruende for mennesker. Derfor er det også vigtigt, at man tager kontakt til professionelle skadedyrsbekæmpere gennem kommunen eller en privat aktør, så man er sikret, at der bliver taget korrekt hånd om ens problem med rotter.
Hvorfor er duer skadedyr? Det hænder, at man kalder duer for ”de flyvende rotter”, da duer ligesom rotter kan være bærere af smitsomme sygdomme. De er ofte bærere af salmonella og andre sygdomme, der giver luftvejsgener, og faktisk er duer blandt de største smittespredere i Danmark. Derudover er duer ofte en plage i bybilledet, hvor deres ekskrementer er at finde al verdens steder. Deres ekskrementer indeholder desuden urinsyre, der er med til at ødelægge de overflader, som de efterlades på. Derudover er duen et sådan skadedyr, der tiltrækker andre dyr som mider, lopper og fluer, der ligeledes kan være til gene for mennesker.
Hvorfor er mus skadedyr? Når det kommer til mus, er de klassificeret som skadedyr af mange af de samme årsager, som rotter er det. Mus kan ligeledes sprede smitte og bakterier og gnave sig igennem elinstallationer, vandrør og lignende. Derudover er mus mindre end rotter, og de kan derfor lettere snige sig ind gennem meget små huller. Ligesom duen vil musen ofte tiltrække øvrige skadedyr med deres afføring og andre efterladenskaber, og mus kan derfor lede til alvorlige problemer for private husejere såvel som erhvervsdrivende.
Jeg har skadedyr – hvad gør jeg? Alt afhængig af, hvilken type skadedyr du har boende, skal du enten kontakte kommunen eller en professionel skadedyrsbekæmper. Vi betaler alle igennem skatten til bekæmpelse af rotter og mus i vores respektive kommuner, men hvis du har problemer med rotter eller mus udenfor kommunens åbningstider, må du gerne rette henvendelse til en privat aktør i stedet. Ved andre skadedyr end mus og rotter bør du altid rette henvendelse til professionelle skadedyrsbekæmpere og ikke selv give dig i kast med opgaven. I værste tilfælde kan du blive syg af at være i kontakt med skadedyret, og derfor skal det foretages af professionelle, der kender de rette arbejdsgange. Hvis du har skadedyr, skal du reagere hurtigst muligt – sådan passer du bedst på dig selv og dit hjem.
|